|
Stadsarkivets Vidensrum
Indvielse af Aalborgs Stadsarkivs Vidensrum
Så blev Aalborg Stadsarkivs nye vidensrum behørigt indviet fredag den 12.
marts kl. 11. Skole- og kulturrådmand Nils Bell holdt åbningstalen og
løste det røde bånd, således vidensrummet nu var en realitet. Henning
Bender, Flemming Nielsen og Bente Jensen fra Arkivet supplerede med
historier fra en dagligdag på Arkivet, historier fra Arkivets liv og
ombygningen især, hvorefter Aalborg Håndværkerforenings sangkor sang et
par sange. Fra brugerside ønskede jeg på foreningens vegne Arkivet held og
lykke i fremtiden, læs talen her, og vores medlem Ib Jørgensen sluttede af med at
fortælle om sin brug af Arkivet som et ekstra familiemedlem, der kan
berette om slægtens liv i fordums tider godt støttet af Arkivets tålmodige
personale, der står bi, når det gælder!
Fra foreningen havde en lang række medlemmer fundet vej til vidensrummet
fredag, der kunne hygge sig i selskab med personer fra den øvrige
arkivverden, kommunen, arkitekter, håndværkere og naboer – i alt ca. 130
kikkede indenfor og fik en bid brød og et godt glas!
Vi har i tæt samarbejde med Det Obelske Familiefond i Aalborg tænkt mange
tanker i forbindelse med ”gaven” til Arkivet. Vi er spændt på at se, hvad
der bliver indkøbt – men med 10.000 kr. kan man da komme et stykke vej. Vi
har fundet vores halvdel i kaffekassen.
Desuden blev Arkivet begavet med Erhard Holger Buchholtz’ optegnelser om
himmerlændige og vendelboere – den trykte udgave sat i veje i 1992 af Lene
Mühlendorph Hansen – suppleret af det nyligt udarbejdede register af Tove
Michelsen og Birgit Øskov. Her er fotos fra dagen. Klik på dem for se dem større.
Indvielse af Aalborgs Stadsarkivs Vidensrum
|