Tingbøger på Stadsarkivet
Fra den nyeste udgave (4. udgave, 1. oplag, 2001) af Hans H. Worsøes bog ”Håndbog i Slægtshistorie” findes side 189 nedenstående afsnit, der ganske godt kan indlede dette materiale om fortidens tingbøger:
Endte en sag for retten, skal den søges i tingbøgerne, senere kaldet justitsprotokoller. Tingbøgerne går undertiden meget langt tilbage, Allerede 1551 blev tingbøger foreskrevet. Fra slutningen af 1500-tallet fik lensmanden besked at påse, at de blev ført og opbevaret på betryggende vis. Danmarks ældste herredstingbog er fra Børglum Herred i Vendsyssel og begynder 1576, men fra købstæderne findes der ældre: Ribe 1527 og Helsingør 1549. Mange gik til under svenskekrigene, men fra 1660´erne er adskillige bevaret. En samlet fortegnelse findes i Fortid og Nutid 1943-44. For de enkelte landsarkiver er der fortegnelser i guiderne.
Tingbøger på tryk
Tingbøgerne er tung læsning, oftest med
vanskelig skrift og uden registre. For at lette arbejdet og som eksempler på
tingbøger har Landbohistorisk Selskab udgivet nogle af de ældste og forsynet
dem med sag- og personregistre. Det drejer sig om: Sokkelund Herred 1621-37
(Sjælland), Åsum Herred 1640-48 (Fyn), Skast Herred 1636-40 (Jylland) og
Herlufsholm Birk (et sjællandsk godsdistrikt) 1616-33.
I de ældste tingbøger findes alle slags retshandlinger indført. Også dem, der senere fik egne protokoller, såsom skifte og ejendomshandler. De er derfor særdeles spændende kilder, men næppe mange slægtsforskere vil have tid og kræfter til at gå i lag med dem. Hvis en gruppe med fælles arbejdsområde slår sig sammen om en systematisk gennemgang og registrering, kan det hjælpe meget. Det har man gjort på Thistedegnen. En del af dette materiale bliver efterhånden tilgængeligt fra databaser. Det gælder fx Lø Herred i Sønderjylland. Et program til registrering af tingbøger på edb skildres af Ole Nederland i Tingbøger og edb-registrering i Personalhistorisk Tidsskrift 1997.
Tingbøger
– er altså protokoller, som man benyttede til at notere de sager i, der var
foregået ved tinget (herredstinget eller landstinget). Bemærk vores egne
”ord i området” i dag, der minder om ”tingene”: Tingvej (i Vodskov),
tinghuset, Tinghusgade og tingstedet.
På Aalborg Stadsarkiv findes en lang række lokale tingbøger gjort tilgængelige for nutidens forskere af bl.a. Hans Gjedsted, Støvring – der står for en lang række registre til bl.a. Aalborg Bys tingbøger, Gislums, Rinds og Hornums Herreds tingbøger. Sags-, person- og stedregistre på edb-skrift giver udmærkede indgange til, at man selv senere ved brug af den originale tingbog på landsarkivet i Viborg kan studere hele sagsforløbet.
Prøv også at skrive ”tingbog” i internet-søgemaskinen www.google.com – det gav 25. september 725 muligheder. ”Tingbøger” gav 284 muligheder. Det er nemlig ikke blot Hans Gjedsted, der på vore ”breddegrader” har arbejdet med at renskrive tingbøgerne. Andre forskere i andre egne af landet har også kastet sig over deres tingbøger, idet de giver et ganske godt indblik i fortidens ”ævl og stridigheder” og dagligliv.