Kirkebøger (KB) og folketællinger (FT) på Stadsarkivet
Fordi Aalborg Stadsarkiv også er landets eneste Udvandrerarkiv, kan der arbejdes med kirkebøger og folketællinger fra et langt større område end blot Stadsarkivets ”normale dækningsområde”. Kirkebøgernes udstrækning kan ses på et ”afmærket Danmarkskort” og i
tabeloversigten, og folketællingerne haves fra både Aalborg og Hjørring amter (fra start til
1911) Vær endvidere opmærksom på, at der ved et tilfælde også kan være andre dele af landet til rådighed på arkivet – eks. Næstved, der er kommet med på folketællingsfilmen, da arkivet har købt Nørresundby Købstad. Se derfor altid i det blå ringbind, om du kan være heldig!
Kirkebøger
Kirkebøgerne er alfa og omega i al slægtsforskning, så grundmaterialet i vores forskning skal gerne være hentet i dem - suppleret med folketællingerne, således at fejl undgås. På Stadsarkivet kan der som før nævnt arbejdes med KB for et stort område af Nørrejylland – i blå ringbind ses bestillingsnumre mv. I bog nr. 2, side 11-12 herunder findes et eksempel på, hvordan man læser kirkebøger på mikrokort, således at der ikke ”mangler nogen”.
For at finde sognets tilhørende Folketælling, startes i bog nr. 1 ”Sogn, herred – kirkebøgerne på Statens Arkiver” herunder. Eksempelvis vedr. Dal Sogn – på side 7 i ”Sogn, herred” ses
Dal, Fleskum (Hornum-F.), Aalborg (1692) – C155.
- hvilket betyder: Dal Sogn ligger i Fleskum Herred, der i en periode har hørt sammen med Hornum Herred i Aalborg Amt. Kirkebogen begynder i 1692, og bestillingsnummeret for den er ”C 155”.
Bogen dækker alle sogne i Danmark – opført under det oprindelige landsarkivs dækningsområde!
I folketællingerne findes et ”øjebliksbillede” af fortidens hjem: far, mor, børn, tjenestefolk og bedsteforældre på aftægt. Det er derfor en meget god ide at notere sig, hvornår på året ”billedet” er taget. Herunder ses datoer for afholdte folketællinger:
- I Danmark: FT-1769 den 15/8, FT-1787 den 1/7, FT-1801 den 1/2, FT-1834 den 18/2, FT-1840 - 1911 den 1/2.
- På Færøerne: FT-1769 den 15/8, FT-1801 den 1/2, FT-1834 den 18/8, FT-1840 - 1845 den 24/6, FT-1850 den 1/2, FT-1855 den 1/10, FT 1860 - 1911 den 1/2.
- I Slesvig: FT-1769 den 15/8, FT-1787 ingen, FT-1803 den 13/2,
FT-1835 den 1/2, FT-1840 - 1845 den 1/2, FT-1850 ingen, FT1855 - 1860 den 1/2.
1787-folketællingen blev foretaget ved, at hver ”husfar” gav møde hos præsten, der efterfølgende noterede oplysningerne. De senere tællinger er foretaget ved, at præsten er gået rundt i sognet fra hus til hus – fra gård til gård, således at det er ”naboer”, der står efter hinanden.
På Stadsarkivet findes et meget fint materiale af Jens Gravesen – blå ringbind og tilhørende kartotekskort – således at der kan arbejdes på tværs af begge kilder i en lang række himmerlandske sogne – 40 i alt. På foreningens hjemmeside kan der under ”aftenens emne” findes yderligere oplysninger om
”Gravesens kartotek”.
På Internettet findes mange muligheder for at søge i kirkebøger og folketællinger, som er renskrevne. 11. november 2002 skrev jeg ”kirkebøger og folketællinger” på søgemaskinen
http://www.google.com – det gav ca. 1700 muligheder. Herunder nogle af dem - benyt arkivets computere til at kikke med:
http://www.sa.dk/sa/brugearkiver/slaegtshistorie/
http://www.njl.dk/hovedbiblioteket/lokals/slaegtsforskning/folketaellinger.asp
http://www.landsarkivetkbh.dk/genealogi/arkiver/hvilke.htm
http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/arkiv_kilder.shtm
http://www.arkivalieronline.dk/Faq/Default.htm
På Dansk Data Arkiv kan der søges i de renskrevne folketællinger, der for indeværende ligger i basen – dansk demografisk database:
http://ddd.dda.dk/
Alle kan melde sig til at skrive folketællinger af – i vores forening er Hans Martin Laustsen særdeles aktiv. Kontakt ham på
(
98666188 eller l@ustsen.com for yderligere oplysninger. Siden på nettet, der drejer sig om det, er
http://www.winkip.dk
På link derfra findes om kirkebøger på nettet: http://www.winkip.dk/link/link_kirke.htm
Der findes megen litteratur om kirkebøgerne og folketællingerne:
1. Sogn, herred – Kirkebøgerne på Statens Arkiver. Udgivet af SLÆGTEN. Nyeste er 5. udgave 2002.
2. Slægtsforskere: Arkivet viser vej – til fortiden! Lille guide udgivet af Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen, 1999.
3. Hvad præsten skrev – i kirkebogen. Kirkebøger og deres brug. Af Paul G. Ørberg – i Arkivernes
Informationsserie.
4. Alle skrives i mandtal. Folketællinger og deres brug. Af Ole Degn – i Arkivernes Informationsserie.
5. Politikens håndbog i slægtshistorie. Hans H. Worsøe. 4. udgave, 2001. Om kirkebøger på side 124-139. Om folketællinger på side 142-148.