Retur  Arkivets fotosamling

Aalborg Stadsarkiv har med sin samling af fotograf Tønnies billeder, bestillingsprotokoller og fotorekvisitter noget helt specielt. Det var også været medvirkende til, at der for efterhånden flere år siden blev startet et større arbejde med at registrere alle disse mange billeder elektronisk – nu tilgængeligt på Internettet på adressen:

http://www.aalborg.dk/tonnies – lad evt. arkivets personale hjælpe dig med at søge i databasen på computeren på Arkivet. Her kan du finde ud af, hvem der har betalt for gamle Tønnies-billeder med negativnummer bagpå, eller du kan se, om nogle i din familie har ladet sig portrættere!

Her ses et Tønnies billede – nr. 157133 – købt på Hjallerup Marked for 10 kr. Det er såmænd Einar Jørgensen fra 11. Bataljon 2. juli 1911. Udover Tønnies indeholder arkivet også en lang række andre fotoarkivalier, idet de mange avisers pressefotografers materialer findes på Arkivet. Desuden findes der materiale fra en del selvstændige fotografer i byen.

 

Herunder ses mulighederne for at komme bagom bestillingerne vedr.:

 Fotografbestillingsprotokoller: Heinrich Tønnies 1864-1946, Fritz Karner 1896-1950, Rigmor Ljungberg 1927-1934, Inger Jensen 1932-1956, N.C. Otzen 1956-1960, Jenny Hjulskov 1960-1970, Birkedahl 1929-1935, Ingeborg Hansen 1896-1904, Clausen 1941-1956, Brems 1954-1959.

  En anden måde at benytte fotoarkivalier på er at benytte det store grå skuffestativ (der står med ryggen op mod skranken!). Det kan bruges i forbindelse med fremskaf­felse af billeder. Kik efter "dine navne" - og hvis du er så heldig at finde noget, der ligner nedenstående, kan du f.eks. finde billedet af Camilla Buthler i forbindelse med Tobaksarbejderforbundets bestyrelse. Det var ikke let at vide, at hun havde siddet i den bestyrelse, så det billede bragte bestemt nye oplysninger frem.

 

Buthler, Camilla  Født: ?

                       Død: ?

                       Gift: ?

                       Dato: 7/9-1937.

                       Neg. nr.: FK 58160-1

                       Fotogr.: F. Karner

                       Journalnr.: 1984/388, p.36                

 

Samme indgangsvinkel fører til enkeltportrætter og giver hermed en lang række yderligere kildehenvisninger:

 

Emne: Herre, portræt

Brix, P., købmand i Aalborg.

Er: Købmand, maltgører, sparekassedirektør P. Brix, Aalborg. Biografiske oplysninger bl.a. Festskrift til Aalborg By & Omegns Sparekasses 100 års jubilæum 1924, v/ Ale­xander Rasmussen, pag. 71, m/ portræt, og C. Klitgaard, Aalborg Handelsstandsfor­enings Historie, 1913, pag. 322, nr. 24. P. Brix's Maltgøreri er grundlagt 1782 af N. C. Brix.

Nyt aftryk efter originalnegativ, udstillet september 1961.

Fotograf: H. Tønnies. Journal nr. 4810. 2 visit negativer. Kuriosa.

Datering: 1866, 23. maj.

 

Disse oplysninger kan gøre det muligt for personalet at finde de pågældende billeder frem - eller som her i ovenstående eksempel føre til yderligere kildehenvisninger (diverse festskrifter). 

Arkivet har særligt personale, der arbejder med fotografier - tal med dem, hvis du har gamle billeder - også med hensyn til opbevaring og bestilling af kopi af disse. 

Litteratur:

Bjørn Ochsner: Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920. Bd. 1-2. Det kgl. Bibliotek, 1986 (99.3757)

Den lille portrætkunst i Danmark siden 1750. Red. Af L.E. Grandjean og A. Fabritius. Gyldendal, 1949 (70.96)

Hans Berggren: Billedsøgning. Hvordan finder jeg billedet? 2. udgave, 1986. (02.86)

Arkivet viser vej – til fortiden! Den lille guide udgivet af Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen, 1999