Amtsarkiver på Aalborg Stadsarkiv

På Stadsarkivet i Aalborg ligger der ikke uanede kopier/filmruller af amtsarkivalier fra enten Hjørring eller Aalborg Amt – betegnelser, der dækkede det meste af de områder, der i 1970 blev døbt Nordjyllands Amt. Faktisk er det kun en enkelt ”ting”, som det er lykkedes mig at finde – i blåt ringbind i filmrullelæserummet - Aalborg tvangs- og forbedringshus; korrespondance 1802-04 (stiftamtmand Pentz) B3.A.3.1.
I en registratur Amtsarkiver i Landsarkivet for Nørrejylland ses dog en oversigt: ”Ålborg amt – deponering i 1971”, men hvad der ellers ligger på landsarkivet i Viborg fra bl.a. Aalborg og Hjørring amtsarkiver – ja, det må man til Viborg for at orientere sig i.
I bogen af Birgit Løgstrup og Ingelise Rahn: Skiftearkivalier i de nørrejyske amtsarkiver (= den røde med bornholmeruret på) – udgivet af Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg 1988 ses en længere række af tilfælde, hvor det var den lokale amtmand, der var skifteforvalter. I kolonnen yderst til højre fås arkivsignaturen, således at skiftet let bestilles frem på landsarkivet i Viborg.

Litteraturliste:
Håndbog i slægtshistorie af Hans H. Worsøe udgivet på Politikens Forlag.
Hans H. Worsøes: Amtmanden var med til det hele – amtsarkiver og deres brug udgivet i serien Arkivernes Informationsserie.
Arkivhåndbog Nørrejylland – Henning Jensen mfl.: side 161-170.
Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse – bind 1: side 11-58.
Fabritius og Hatt: Håndbog i slægtsforskning – adskillige afsnit, der kan belyse emnet.
Skatkisten – 100 års bogen fra Landsarkivet i Viborg – skildrer mange sider af amtsarkiverne.

Slutteligt vil jeg fortælle en smule om noget helt andet under overskriften:
Man finder altid noget, når man leder efter noget helt andet!
Da jeg på stadsarkivet en torsdag i august ville forberede dette emne, faldt mit øje (fordi der ikke var så mange muligheder udi det amtsarkivmæssige) på et rødt ringbind med rygtitlen ”Register til E.H. Buchholtz’ optegnelser om forhold i Himmerland og Vendsyssel” – udarbejdet af C.J. Quist. Sidstnævnte var indtil sin død for nogle år siden et af 4 æresmedlemmer af Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen, så også af den grund ville jeg lige bladre i mappen. Stor var min overraskelse, da jeg begyndte at bladre i ringbindet og bl.a. stødte på følgende overskrifter: ”4 Christen Thestrup køber Wiffertsholm ved en auktion - 18 De to første lærere i Klitgaard skole – 27 Poul Bødker og datteren i Nørholm.” – Hvad kunne det dog være? Arkivet havde daværende torsdag ikke ”selve optegnelserne”, men efterfølgende har de fået en kopi af det håndskrevne materiale, som har sin oprindelse i Erhard Harald Buchholtz født 19. juni 1810 på gården Klitgaard i Nørholm Sogn. Efter et langt liv begyndte han nemlig i 1881 at gøre sine optegnelser (3 håndskrevne bøger), hvor originalerne findes i Lokalsamlingen i Medborgerhuset. Optegnelserne blev afsluttet i 1890, og fem år efter døde han 85 år gammel.
C.J. Quist har efterfølgende lavet register til bøgerne – hvert afsnit har sit eget nummer, og teksten kan være lang eller kort. Buchholtz karakteriserer selv sine optegnelser på denne måde:

I Vendsysselske Årbøger 1951 er der en større artikel om Buchholtz og hans optegnelser, således at man deri kan læse mere om emnet.

Efter ca. 1992 blev optegnelserne udgivet, således at det nu er muligt at låne dem på biblioteket. Udgaven, som Det nordjyske Landsbibliotek stiller til udlån, ses her ved siden af og kan lånes under ”99.4 Buchholtz, Erhard Holger: Optegnelser”.
Et par eksempler på optegnelserne:
Side 136 i den trykte bog: Samme Aar, jeg formener det var 1706, andre siger 1711, brændte Kirketaarnet, Præstegaarden i Veggerbye Sogn, intet blev reddet, og en ældgammel Kirkebog i Præstegaarden, gjorde Følgeskab.
Side 221 i den trykte bog: Kort før Pontonbroen blev bygget ved Aalborg, kæntrede en Færgebaad en Søndag mellem Sundby og Aalborg. Føreren, Styrmanden, en Svensker, druknede tilligemed en Gaardejer Henrik Kirsner en af mine gamle bekendte og omtrent jævnaldrende. Samtidig var der en del Kvinder ombord, der alle blev reddede, de havde krinoliner på, det var dengang mo­derne, og disse holdt dem oppe, til der kom Folk til deres Redning.

Prøv også på computeren i http://www.google.dk at skrive ”Amtsarkiv”, ”Amtmand” ”Amtsarkivalier” eller andet. Var du klar over, at Finsen (fra Finseninstituttet og Nobelprisen) var født på Færøerne, hvor faderen var amtmand? Amtmand Faye, amtmand Gabel og amtmand Hoppe (s Bro) – ja, deres historie finder man også på nettet ved at søge i Google.