Hvordan laver vi som slægtsforskere et ”testamente”, der gælder vore optegnelser – og kan vi testamentere ”det” til Stadsarkivet?

 

Umiddelbart, før jeg gik i gang med at forberede dette ”emne”, hørte jeg nedenstående foredrag på SSFs weekendkursus på Nørgaards Højskole i Bjerringbro:

 

Asbjørn Hellum, formand for Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver (SLA) og arkivle­der ved Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv: Slægtsforskernes papirer – Hvad med dem? Slægtsforskere bruger megen tid på arkiverne. – Både Statens og de lokale. De higer og sø­ger og finder meget interessant, som sammenkædes med slægters liv og færden. Slægtsfor­skerens arkiv bugner af materiale. – Men en dag er det slut! Noget er forhåbentlig publice­ret, men er der ikke meget, som andre kunne bygge videre på og ville betragte som et fund, at få adgang til? Hvordan kan det lade sig gøre?

 

    AHs hovedtese var, at ”slægtsforskerens papirer skal selvfølgelig afleveres til arkivet” – så enkelt kunne det siges, men alligevel fik han i løbet af foredraget på en fin måde og med et glimt i øjet argumenteret for sagen, og i den følgende fremstilling vil jeg gerne medgive, at jeg blev meget inspireret af foredraget.

 

Asbjørn Hellum kom i sit foredrag rundt i følgende overskrifter:

Ø   Slægtsforskeren og Arkivet!

Ø   Slægtsforskerens arkiv!

Ø   Hvem overdrager du dit arkiv til?

 

Ø   På grund af slægtsforskerens meget tætte forhold til arkivet (det mest benyttede, der ligger i ens by eller alle de mange arkiver, som man må benytte for at få et overblik over alle slægtens veje), bliver mange slægtsforskere ofte en meget nær samarbejdspartner, der ikke blot forsker for egen vindings skyld, men tit og ofte også laver et omfattende materiale, som arkivet også kan bruge – indtastninger, der lægges i tilgængelig database, hjælper andre, der har hjælp behov på arkivet o.m.a.

Ø   Slægtsforskerens arkiv kan omfatte mange forskellige ”ting”: edb-baser (aner indtastet i et eller andet slægtsforskningsprogram), omfattende stakke af papirer, tavler, fotos, in­terview, kopier, film, mikrokort, bøger, tidsskrifter, artikler m.v.

Ø   Hvor skal det alt sammen ende, når man ikke selv kan/vil benytte det mere? Tja, på det arkiv, der passer bedst på det. Det arkiv, der passer lige så godt på det, som du selv har gjort. Det arkiv, der bedst stiller det til rådighed for andre – det arkiv, du har mest tillid eller har haft bedst samarbejde med. Det arkiv, der kan skilte med, at det har dit mate­riale, og dermed kan alle få adgang til det – efter de regler, som arkiv- og tilgængelig­hedsloven foreskriver, eller som du selv bestemmer. I arkivernes registrering af deres materiale er der med Dan­marks Nationale Privatarkivdatabase mulighed for at finde det frem og dermed benytte det uanset, hvor man bor – og uanset, hvor det måtte være afle­veret til. Benyt www.danpa.dk – og skriv eks. [slægtsforskning], [slægtsforsker], [slægt] eller [genealogi]. Vær dog opmærksom på, at det er afleverens navn, der kommer frem – ikke nødvendigvis ”slægtens”. Eks. omhand­ler landinspektør Svend Meulengrachts materi­ale på stadsarkivet i Aalborg ”Slægtsoptegnel­ser for slægten Fauerschou”.

Hvor findes de arkiver, der vil modtage vores materiale? Tja, SLA (Sammenslutningen af Lokalarkiver) udgiver årligt den trykte udgave af ”Arkiv-vejviseren” over foreningens medlemmer – Her forsiden af den nyeste, omtalt således på SLAs hjemmeside

 

Arkivvejviser 2004

Arkivvejviseren er et uundværligt hjælpemiddel for alle, der vil i kon­takt med et lokalhistorisk arkiv. Indeholder adresser og kontaktoplys­ninger for SLA’s medlemsarkiver. Ny udgave hvert år. Pris: medlemmer 80 kr., ikke medlemmer 120 kr.

 

På www.lokalarkiver.dk – ses under ”Arkivvejviser” en mulighed for at klikke sig ind på et be­stemt amt på Danmarkskortet og derved få overblik over, hvilke arkiver, der findes hvor.

 

AH angav i sit foredrag et par enkelte bøger, der kunne bruges i relation til emnet:

Ø   Pas på papiret! - Praktisk vejledning om bevaringsforhold samt bevaring af bøger og papir. Bogen er skrevet af Michael Højlund Rasmussen, konservator ved Vejle Amts Konserve­ringsværksted, udgivet 2004.

Ø   Bevar billedet! Håndbog i bevaring af fotografier og film – Bogen er skrevet af tre kon­ser­vatorer fra henholdsvis Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Filminstituttet. Den udgives af LANDSFORENINGEN TIL BEVARING AF FOTOGRAFIER OG FILM, der har til formål at indsamle og bevare fotografier og film og fremme interessen herfor på landsplan, udgivet 2004.

Ø   Temahæftet fra Slægten: Slægtsforskere: Lad os gøre noget – ved det! Artikel heri af Peter Kudsk: Mit største ønske – min sidste vilje!

 

Endvidere blev det nævnt, at vi selvfølgelig bør opbevare vore materialer, ligesom de opbeva­res på arkiverne: i arkivæsker, pakket i syrefrit papir, lagt i syrefri lommer, clipset rigtigt sammen m.v. På arkivet kan købes de nævnte materialer.

 

 

Hjemmesider – øh, hvad med dem?

En særlig ”type” arkivalier, som slægtsforskere i større og større grad kan tænkes at produ­cere, er egentlige hjemmesider, hvor arbejdet bliver præsenteret, og hvor større eller min­dre kildeafskrifter bliver stillet til andres brug. Hvordan med disse sider efter ”ejerens død”? Hvem kan tænkes at ville stille serverplads og vedligehold til rådighed? Er det en op­gave for Dansk Data Arkiv, DIS-Danmark eller de enkelte foreninger rundt omkring? Diskus­sionen bør begynde, for det er en side, der også bør overvejes!

 

Foreningens udkast til testamente

For efterhånden flere år siden udarbejdede vi i foreningen et ”min sidste vilje”-dokument, som kan ses og hentes fra vores hjemmeside – www.slaegtshistoriskforeningforaalborgegnen.dk – under ”testamente”. Herunder har jeg indsat de indledende ord:

 

Min sidste Vilje

Dokumentet er kommet til veje efter flere måneders arbejde, overvejelser og diskussioner. Det kan ikke betragtes som et registreret testamente, men anvendt og udfyldt korrekt, kunne det være en god håndsrækning til vore efterkommere, således at de udfører vor ”sid­ste vilje”.

    Ved udformningen af dokumentet har vi lagt vægt på, at det bliver slægtsforskerens egen bogreol, kasser, ringbind og tanker, der kommer til at styre udfyldelsen. Meget ofte vil man sikkert komme ud for at ønske sine materialer delt op og givet til flere forskellige (f.eks. personer, arkiver, foreninger), og da side 2 kan kopieres i det uendelige og lægges ved (husk da at signalere på forsiden, hvor mange sider din egen ”sidste vilje” udgøres af), vil dokumen­tet kunne benyttes både af nybegynderen, der måske ikke har så mange forskellige materia­ler og den garvede, der har en ”hule fyldt”.

    Kopiering, opbevaring og ”offentliggørelse” af dokumentet: her må den enkelte slægtsfor­sker sørge for, at det for ham/hende sker på den mest betryggende måde. Foreningen vil dog gerne stille sig til rådighed for denne opgave – det vil sige, at foreningen modtager og opbe­varer kopi af ”min sidste vilje”.

 

Har du lyst til at se vores eksempel på en ”Sid­ste vilje”-udformning, eller ønsker du at be­nytte den til at give oplysninger om dine egne bestemmelser, kan du frit hente den her fra hjemmesiden.

 

I godt samarbejde efterfølgende med Asbjørn Hellum, Vejle, er der rettet et par enkelte ting i testamentets udformning december 2004.

 

Hvorvidt Aalborg Stadsarkiv vil modtage vores arkiv og gøre det tilgængeligt for andre slægtsforskere, der kan/vil benytte det? Ja, jeg kan kun svare, at det er jeg helt sikker på. Igennem de senere år har jeg kendskab til flere medlemmer fra foreningen, hvor arkivet ef­ter deres død har overtaget deres materiale. Her kan nævnes Jens Gravesen, Aage Harbo og J. Jeppesen Jensen. Det er ikke mængden, der gør, at arkivet vil modtage materialet – det er ”bestemmelsen” hos giveren/slægtsforskeren, der er det afgørende. Hvis vi/I siger, at de må få det – siger de selvfølgelig ”Tak for det!” Aftal efterfølgende efter hvilke regler, det skal stilles til rådighed for andre, og i hvilket omfang det hele skal bevares!
Se billeder fra aftenen her