Litteraturliste til foredraget afviklet under Folkeuniversitetet i Aalborg mandag 1. november 2004. Foredragsholder Steen Espensen, forstander, Ringkøbing: Natmænd og kæltringer

     Vi skal høre om en udstødt befolkningsgruppe, der levede bl.a. i Vestjylland for 100 år siden. Hos forfattere som Blicher, Goldschmidt og Carit Etlar findes natmænd og kæltringer beskrevet i romantiske toner, men retsprotokollerne og lokalhistorien rummer mere virkelighedstro beretninger. En fortælling om natmandsliv gennem 300 år og om Kjælle Kasper, Anne Marie Grønning og Mæt Mus.

 

Ø      Litteraturliste

H. P. Hansen:                       Natmandsfolk og Kjæltringer I-II. Rosenkilde og Bagger, 1960.

H. P. Hansen:                       Jyske skøjere og rakkere. Kbh., 1952.

H. P. Hansen:                       Kæltringejagten. Rosenkilde og Bagger, 1960.

N. V. Dorph:                        De jydske sigøjnere og en rotvelsk ordbog. Rosenkilde og Bagger, 1975.

F. Dyrlund:                           Tatere og natmandsfolk. Gyldendal 1872, genoptryk ved Selskabet For Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 1974.

Anton Gaardboe:                   De sidste natmandsfolk i Vendsyssel. Forlaget Viking Books, 1968.

Henry Bailum: Skøjere og skarnsfolk. Forlaget Aros, 1971.

Henrik Have:                        Rakker, en bog om Anne Marie Grønning. Ringkøbing, 1980.

Knud H. Thomsen:                Som himlens fugle (roman). Gyldendal, 1994.

Evald Tang Kristensen:         Det jyske Almueliv bd. V. Arnold Busck, 1987.

G. Nørgaard Jepsen:             Natmandsfolk i Midtjylland. Midtjyllands Avis 1975, genoptryk  1996.

Ida Lund-Andersen:              Mistænkelige og pasløse folk. Artikel i: Folk og Kultur 2003, Dansk Fol­kemindesamling 2003.

 

 

Ø      Tilføjelse

Tyge Krogh: Det store natmandskomplot – udgivet 2000 og Tyge Krogh: Oplysningstiden og det magiske – udgivet 2000.

Artikel af Ole Jensen i Personalhistorisk Tidsskrift, 1994, nr. 2, s. 129-155.

Artikel af Ole Bech Jensen: En hidtil ukendt gren på Anton Blaabjergs anetræ – i temahæftet fra Sllgten: ”Slægtsforskere: Lad os gøre noget – ved det!”

Ø      Ved søgning på www.google.dk [natmand] fandtes 11. oktober 2004 over 300 sider, der kunne være værd at besøge. Her kan nævnes bl.a. www.natmand.1go.dk

www.viborghistorie.dk – gå ind under ”Historier” til venstre og læs bl.a. om ”En natmands ulyksalighed”.

Der kan selvfølgelig også med stor fordel søges på ordet [kæltringer]. En enkelt side gav efterlysning efter billeder mv. på http://www.historie-online.dk/special/efterlys/tatere.htm

I diskussionerne i www.dis-danmark.dk – ”aneefterlysningforum” har der været flere spørgsmål vedr. ovennævnte personkreds. I et af dem ”Natmandsfolket m.v. Har Laang Grete fået et barn døbt i Assing?” nævnes, at der via Es­bjerg Byhistoriske Arkiv medio oktober sættes materiale på nettet om natmandsfolket, så hold øje med http://www.esbjergbyhistoriskearkiv.dk

Ø      Fra Dansk Folkemindesamling ses følgende – efteråret 2004: Taterne i Jylland er Dansk Folkemindesamlings nye udstilling om de mennesker, som før i tiden blev kaldt tatere, et dansk ord for sigøjnere. Vandreudstillingen om­handler den forveksling, der fandt sted i 1800-tallet, da borgere som St. St. Blicher og Meïr Goldschmidt skildrede de danske natmandsfolk som sigøjnere/tatere. Natmandsfolket var nu blot efterkommere af de natmænd og rakkere, som indtil 1800-tallet udførte særlige ildesete håndværk, som flåning af selvdøde dyr og latrintømning. Sigøjnerne var derimod indvandret til Danmark i 1500-tallet – men forsvandt ud af landet i 1700-tallet efter mange års forfølgelse fra den danske stats side. I 1800-tallet forsvandt behovet for natmændenes håndværk, og de og deres familier blev tiggere og omvandrende småhåndværkere, som fx glarmestre og blikkenslagere. De blev nu kaldt kæltringer af bønderne i Jylland, og i mange lokalsamfund huskes stadigvæk de personer, som kom til gårdene og landsbyerne for at tigge om mad og penge. Taterne i Jylland er en kulturhistorisk udstilling om de fremmede og anderledes, og mødet mellem dem og det ”normale” danske samfund. Vandreudstillingen er udført af en professionel tegnestue i meget høj kvalitet. Illustrationerne er overvejende internationale og danske malerier, gengivet i gode farver og i et flot design.  Udstillin­gen består af  9 høje plancher med belysning, og fordi de står selv, kan næsten alle slags lokaler anvendes. Størrelsen på plancherne er 75 x 220 cm og kræver ikke nødvendigvis megen plads, da de kan placeres på et utal af måder. Mu­seer og arkiver er velkomne til at kombinere udstillingen med egne genstande og arkivalier, så de besøgende kan re­latere emnet til deres eget lokalområde.  Biblioteker kan supplerende fremvise bøger om emnet. Taterne i Jylland omhandler et emne, som vækker interesse hos utrolig mange mennesker. Det skyldes, at vi ofte bliver fascineret af det, som er os fremmedartet. Interesserede kan henvende sig til Dansk Folkemindesamling, Christians Brygge 3, 1219 København K - tlf.: 33 13 58 00 – udstilling@dafo.dk

                      Birgit Øskov