|
|
Foreningens
medlem, E. John Pedersen udgav kort før jul 2004 bogen Min fars slægt; Træf af en
østjysk bondeslægts historie gennem 200 år. I forordet skriver JP følgende: Efter at have været undervejs i 6 år lægger jeg nu sidste hånd på
denne lille skildring af min fars slægt. Faderen har tilsyneladende
gennem et langt liv været meget optaget af slægtens gang og mundtligt
overleveret mange historier og sammenhænge. I korrespondence med Jens M.
Sørensen, der skrev nogle artikler i Laurbjerg Avis i 1961 sættes ord på
flere sammenhænge, og dette arbejde og mange andre efterladenskaber fra
faderens hånd har været forlægget for bogen, der kommer vidt omkring i det
midtjyske: Velløv, Granslev, Vejerslev og Hvorslev. Bogen indeholder desuden
også ejendomshistorie om Rosenlund, Holmgaard og Johanneslund. Bogen er på 160 sider, flot illustreret med gamle fotos og
en pæn blanding af slægtsdata, beskrivelser og erindringer. |